Spørgsmål: Pensionavsättning

Hej, Jag har blivit erbjuden lön i Danmark (bor i Malmö) och undrar vad jag behöver tänka på gällande pension. För närvarande arbetar jag i Malmö och har här en pensionsavsättning på 4,50% upp till en viss nivå, över den tror jag avsättningen är ca 30%. Totalt sätts ca 4.500 av. Av det danska bolaget har jag blivit erbjuden en avsättning om 10% vilket skulle motsvara 6.000 DKK. Är det något jag behöver tänka på eller går beloppen att jämföra rakt av? Tack på förhand. Mvh

Svar

den 20 februari 2023
Pension

Hej , 

Tak for din henvendelse.

Pensionsindbetalingerne i Danmark er normalt højere end i Sverige til egen pension. Dette skal opveje den lavere offentlige pension (folkepension) i Danmark. 

Et pensionsbidrag på 10% af lønnen fra arbejdsgiver er helt normalt.

Vær opmærksom på, at du meget sandsynlig også selv skal betale et pensionsbidrag på 5%, som bliver trukket fra din løn før skat på lønsedlen. Det samlede pensionsbidrag bliver herved 15% - dette er også helt normalt i Danmark. 

Pensionsbidraget bliver indbetalt til pensionsselskabet, som trækker en skat på 8% af indbetalingen til danske Skat - denne skat kaldes arbejdsmarkedsbidrag, og er en bruttoskat, som man også betaler af sin løn. 

Resten bliver anvendt til forsikringer ved mistet erhvervsevne, kritisk sygdom og død samt til pensionsopsparing. Du bør søge rådgivning hos din arbejdsgivers pensionsrådgiver om hvilke forsikringer, du skal vælge, og hvordan du kan investere din pensionsopsparing. 

Du skal også huske at søge om fritagelse for dansk pensionsafkastskat - læs mere her: https://skat.dk/getfile.aspx?id=150971&type=pdf

Du skal betale svensk pensionsafkastskat af din danske pensionsordning, men den er væsentlig lavere end den danske. Læs mere om utländsk pensionsförsäkring på hjemmesiden hos Skatteverket.

Ved pensionering bliver udbetalingerne som hovedregel beskattet i Danmark.

Hvis du senere ønsker at overføre pensionsopsparingen til Sverige, skal danske Skat have en afgift på 60% af opsparingen. Dette kan du undgå, hvis du som alternativ til ovenstående vælger at betale fuld indkomstskat af pensionsindbetalingerne hver måned - en såkaldt §53A pension - men denne mulighed kræver din arbejdsgivers accept. Får du denne type pensionsordning, er der ingen afgift ved senere overførsel til Sverige. 

Mange hilsnerLars Hjorth

Vi stöds av