Spørgsmål: Stifter av Aps
Hej, jag undrar vad de innebär att vara en av stifterna av ett danska Aps? Med vänliga hälsningar
Svar
Som stifter er man med-grundlægger og medejer af det nye selskab. Man kan desuden være en del af selskabets ledelse, hvilket vil medføre, at man får de pligter, som efter selskabsloven påhviler ledelsen i et selskab. Ledelsens pligter kan afhænger blandt andet af, om man sidder i direktionen eller bestyrelsen (såfremt selskabet har en bestyrelse, hvilket er valgfrit for ApS, men ikke for A/S). Ledelsen er ansvarlig for selskabets drift, herunder at indlevere årsrapport til Erhvervsstyrelsen samt at reagere, såfremt selskabet mister sin selskabskapital. Hertil kommer en række andre pligter, herunder pligten til at indkalde til ordinær generalforsamling.
Er man ikke en del af selskabets ledelse, vil man som stifter ikke have nogen særlige pligter og man har heller ikke nogen hæftelse for selskabets forpligtelser. Man kan således ikke miste mere, end det man har indskudt i selskabet.